Frederikshavn får hug for it-sikkerhedsbrist
FREDERIKSHAVN: Ved en fejl kom Frederikshavn i foråret til at sende følsomme personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, om flere borgere til en anden uvedkommende borger. Senere sendte kommunen de samme pågældende oplysninger via en ukrypteret e-mail. Det har nu fået Datatilsynet til at reagere.
'Frederikshavn Kommunes behandling af personoplysninger har efter Datatilsynets opfattelse ikke levet op til kravet om fornødne sikkerhedsforanstaltninger i persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen,' skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse, hvor tilsynet kalder kommunens behandling kritisabel.
Der er tale om en sikkerhedsbrist, som skyldes en menneskelig fejl. Frederikshavn Kommune har oplyst, at kommunen har planlagt, at alle afdelinger får fysisk undervisning i brug af sikker mail, at der vil blive udarbejdet en guide til brug af sikker mail, at kommunens jurist og informationssikkerhedsmedarbejder sammen vil afvikle kurser i tavshedspligt og informationssikkerhed for hele organisationen, og at de berørte borgere er blevet underrettet om sikkerhedsbristen.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.